Diskusprolaps
En diskusprolaps er en såkaldt udposning på en af de bruskskiver, der befinder sig mellem rygsøjlens hvirvler. Disse bruskskiver hedder på latin diskus. Udposningen sker, når de yderste lag af diskus er blevet svage, hvilket medfører, at den bløde kerne i en diskus kan bule ud. Denne udposning af diskuskernen kan irritere nerverne, og derigennem medføre gener. Graden af gener vil bl.a. afhænge af denne nerveirritation, således at en diskusprolaps kan variere mellem slet ikke at medføre smerter og til at nervepåvirkningen er så betydelig, at det medføre lammelser i de muskler, som nerven forsyner.
En diskusprolaps hænder oftest i lænden, men kan opstå i hele ryggens forløb.
Der kan være flere årsager til, at man får en diskusprolaps, men grundlæggende opstår skader i en diskus ved at ryggen udsættes for belastninger, som overstiger dens styrke. Særligt en belastning ved en vridende bevægelse kan være provokerende. I mange tilfælde er der dog ikke en klart udløsende årsag til at diskusprolapsen opstår, så det behøver ikke være fremkaldt af eksempelvis overbelastning. Det kan derimod også bare skyldes de naturlige degenerative ændringer i ryggen, som kommer med alderen.
En persons risiko for at få en diskusprolaps afhænger bl.a. af vævsstyrken, som er påvirket af arvelige faktorer, hvorfor man kan være genetisk disponeret for diskusprolapser. Diskusprolapser er næsten lige så hyppige hos personer, der i forvejen døjer med rygsmerter, som hos personer uden rygsmerter. Andre faktorer som rygning og overvægt øger også risikoen for diskusprolaps.
Nogle af de typiske symptomer på en diskusprolaps er smerter og/eller snurrende fornemmelser i f.eks. benet, ballen eller armen, føleforstyrrelser, tab af styrke, nedsat følsomhed i huden og sovende fornemmelser i musklerne. Som tidligere beskrevet kan mange også have en diskusprolaps uden nogen symptomer.
Nyere forskning inden for diskusprolapser har vist, at problematikken ofte bliver mindre i løbet af 6-18 måneder og sjældent kræver operation.
Kiropraktisk behandling og genoptræning er i manges tilfælde en effektiv og tilstrækkelig behandling af diskusprolaps. Her vil fokus ofte være på en normalisering af kroppens bevægelsesmønster gennem ergonomisk vejledning og øvelser til målrettet genoptræning, da dette kan stoppe den skadevoldende påvirkning, så kroppen kan udbedre det beskadigede væv. Det kan være nødvendigt med få dages aflastning og smertestillende medicin for at dæmpe smerterne.
Man skal påregne, at et diskusprolaps forløb kan vare 2-6 måneder. Kun i tilfælde, hvor genoptræningen ikke har fornøden effekt, eller hvor der er alvorlig nerveafklemning, bør kirurgisk operation overvejes.
For patienter med diskusprolaps kan man blive sat i særlige pakkeforløb, hvilket betyder at man får et særligt højt sygesikringstilskud til behandlingen. Dette vil indebære, at man skal til en række statuskonsultationer, og typisk opfølgende behandlinger mellem disse. Opleves der hurtig bedring, kan man altid udgå af pakkeforløbet igen. Du kan læse mere om pakkeforløbene på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside. Her findes også en række foldere rettet specifikt til de forskellige typer prolapser: https://www.danskkiropraktorforening.dk/klinik/overenskomst-og-ydernummer/info-til-patienter/
