Diskusprolaps


Diskusprolaps
En skade i bruskskiven (diskus) mellem ryghvirvlerne, kan i sine tidlige stadier blot give lokale smerter fx i lænden. Bliver revnen i bruskskiven større kan den bløde diskuskerne bule ud og irritere nerverne. Generne følger nervens anatomiske forløb og giver oftest dybe, brændende og jagende smerter og / eller føleforstyrrelser i huden, som fx. nedsat følesans eller sovende fornemmelser. Er nervetrykket meget stort kan det medføre lammelser i de muskler, nerven forsyner.

Risikoen for diskusprolaps afhænger blandt andet af vævsstyrken og er derfor til en vis grad arveligt. Forskellige former for overbelastning kan medføre diskusskade.

Grundlæggende opstår skader i bruskskiverne (diskus), når ryggen udsættes for belastninger, der overstiger dens styrke (træningstilstand). Vridende belastninger i uhensigtsmæssige stillinger er særligt provokerende. Mekaniske fejlfunktioner i ben, bækken, lænd henholdsvis nakken kan medføre denne type belastninger. Normaliseringen af kroppens bevægemønster vha. ergonomisk vejledning, øvelser, målrettet genoptræning og kiropraktisk behandling stopper den skadevoldende påvirkning, hvorefter kroppen er i stand til at udbedre det beskadigede væv. Det kan være nødvendig med få dages aflastning og smertestillende medicin for at dæmpe smerterne, men herefter bør man starte på stigende træning. Nyere MR-scanningsundersøgelser viser, at en diskusprolaps bliver mindre i løbet af 6-18 måneder og langt fra altid kræver operation. Netop derfor er kiropraktisk behandling og genoptræning i mange tilfælde en effektiv og tilstrækkelig behandling ved diskusprolaps. Man må dog påregne, at forløbet kan vare 2-6 måneder. Kun i tilfælde, hvor genoptræningen ikke har fornøden effekt, eller hvor der er alvorlig nerveafklemning bør kirurgisk operation overvejes.

Diskusprolaps